Vælg Legetøj der Hjælper dig Barns Koordination

Kan du huske hvornår du sidst gjorde et eller andet, der kunne kaldes for ”klodset”? Altså når man på en eller anden måde formår at falde over sine egne ben, eller slå hovedet ind i et eller andet som man godt vidste var der. Det er altid en irriterende, og ofte pinlig, situation at befinde sig i. Mange af disse problemer skyldes, at vi ikke har en ordentlig fornemmelse af vores egen krop. Det gør det svært at få alting koordineret ordentligt. Til daglig går det fint nok, fordi vi er vågne og har skarpe reflekser. Men hvis vi er trætte eller udkørt så øges risikoen for, at vores mangle koordination fører til uheldige situationer.

Som voksen er det let nok at løse disse problemer. Man skal ganske enkelt bare give sig i kast med aktiviteter, der træner ens koordinationsevne. Sport og andre former for træning er ganske oplagte i den sammenhæng, og du vil sikkert hurtigt se en forbedring, selv hvis du er meget klodset. Men hvad med vores børn? Ville det ikke være optimalt, hvis vi hjalp dem med at udvikle en god koordination fra en tidlig alder? Så slipper de for at være alt for klodsede!

Det er heldigvis endnu nemmere at hjælpe børn med at udvikle en god koordination. De er nemlig ofte meget energiske og nysgerrige, hvilket betyder de interagerer med deres omgivelser i rigtig høj grad. Det eneste du derfor behøver at gøre er, at give dem noget legetøj, der kan hjælpe dem med at udvikle deres sanser og koordination.

Jo flere forskellige måder du lader dit barn bevæge sig på, jo bedre vil deres evne til at sanse deres kroppe i forhold til omgivelserne blive. Hvis du eksempelvis giver barnet en lille trampolin, så vil du se at de kan bruge flere timer på at hoppe rundt på den. Det kræver koordination at kunne bevæge sig selvsikkert rundt på en trampolin, og det er derfor noget der bliver opbygget igennem deres leg. Et løbehjul også gøre underværker, da det giver barnet en oplevelse af at sætte af og så ”glide” igennem verden. Her skal balancen være i orden, og barnet får en intuitiv forståelse for, hvordan energi bevares og flytter sig rundt. Det giver også et godt fundament til at barnet hurtigt kan lære at cykle senere hen. En cykel er også et genialt stykke legetøj til at opbygge koordination, så det giver god mening at bane vejen for, at det at cykle hurtigt opleves som noget der er nemt og sjovt.

Der er rigtigt meget legetøj derude, og det kan ofte være svært at vide hvad vi skal give vores børn. Hvis du aktivt opsøger legetøj der ikke bare er sjovt men også kan bidrage til dit barns koordination, så bliver det pludseligt langt lettere at vælge imellem de tilgængelige muligheder.