Når man drager ud i verden for at købe sig en ny bil, så har man typisk tusinde forskellige ting i tankerne. En bil er trods alt et værktøj, og det er derfor vigtigt, at man vælger det værktøj, der egner sig bedst til ens behov. En stor og flot SUV kan se imponerende ud, men den egner sig ikke specielt godt til at køre på små villaveje: så hvis villaveje er en del af din hverdag, så er en SUV det forkerte værktøj for dig. En lynhurtig sportsvogn fra Ferrari kan være god hvis dit arbejde består i at imponere rige forretningsfolk, eller du af en eller anden grund har behov for at benytte dig af de tyske motorveje uden fartbegrænsninger med jævne mellemrum. Men hvis du har behov for et bagagerum med plads til indkøb, eller et bagsæde til børn eller andre passagerer, så er den Ferrari ikke et godt valg til dit liv. Det er derfor kun naturligt, at man nøje overvejer sine behov, før man træder ind hos bilforhandleren.
Det er langt fra en svær opgave, at skrive ned, hvad man har af behov. Bare luk øjnene og kør en gennemsnitlig dag igennem i dit hoved. Hver gang bilen er involveret, så overvej hvilke dele af bilen, du interagerer med. Hvis du ofte bruger bagagerummet, eller har behov for at transportere store og tunge ting engang imellem, så er et stort bagagerum naturligvis et af dine behov. Bare kør alle de forskellige brugsscenarier igennem i dit hoved, og skriv alle de ting ned, som en perfekt bil ville have. Det er ikke en øvelse der tager specielt lang tid.
De fleste stopper der: de har en liste med deres nuværende behov, og leder så efter en bil, der dækker dem så godt som muligt. Det er også ganske fint, og helt sikkert bedre, end at vælge en bil i blind. Men du kan faktisk gå et skridt længere i din visualisering: hvad forestiller du dig, at du vil have af behov i fremtiden?
Når man bruger mange tusinde kroner på en bil, så er det en fordel, hvis bilen ikke bare dækker ens behov nu men også i den nærmeste fremtid. På den måde behøver man nemlig ikke at kaste sig ud i den dyre og besværlige proces med, at skulle sælge sin gamle bil, og anskaffe sig en ny, der bedre dækker de nye behov. Tænk langsigtet fra starten af, og du kan spare dig selv både penge og hovedpiner.
Den største forskel i ens bilbehov har det med at opstå, når man stifter familie. Pludseligt er rummelighed, bagsæde og bagagerum ikke længere ?rare at have?: nej, de er absolut nødvendige! Du bør derfor vælge en bil, der kan vokse sammen med din familie. En ford focus er et godt eksempel på sådan en bil. Den er i en prisklasse der er ganske overkommelig når man er single, og den dækker langt de fleste menneskers behov til punkt og prikke. Ford Focus er dog samtidig en bil, der egner sig rigtigt godt som familiebil, og den behøver derfor ikke at blive udskiftet, når man bringer et barn til verden.